I 2021 udvidede vi med en spritny, superterminal, som blev placeret ved vort hovedkvarter i Padborg. Men vi er langt fra færdige!
I begyndelsen af 2022 påbegyndte vi opbygningen af vort nye chaufførhotel, som også befinder sig nær vort hovedkvarter i Padborg.
De nye bygninger kommer til at erstatte vores nuværende chaufførhotel, som begynder at være for småt.
Projecktet forventes færdigt i slutningen af andet kvartal i år, og kommer til at bestå af 4 bygninger med et samlet areal på 992 m2.
Hver af bygningerne kommer til at indeholde 9 værelser med hver 2 sengepladser. Alt i alt 72 sengepladser, som vores chauffører kan nyde en god nats søvn i.
Det nye chaufførhotel kommer til at tilbyde de samme faciliteter som det gamle chaufførhotel.
Der kommer til at være rigeligt med brusere og toiletter, så vores chauffører kan nyde et dejligt, varmt bad.
Vi har det bedste og hurtigste internet man kan få i Padborg, som vores chauffører kan benytte til deres fornøjelser, eksempelvis ved at streame nogle timers video online, eller ved at kommunikere med deres familier via video stream i den højest mulige opløsning.
Bygningerne bliver udstyret med køkkener, hvor chaufførerne kan koge sig et varmt måltid, som de kan nyde i de dertil indrettede områder, og derved føle sig så hjemme som muligt!
Følg med på sitet for løbende opdaterede nyheder!
Recent Comments