Omfartsvejen 1, 6330

Padborg, Danmark

v

Hovednummer

(+45) 73 47 47 47

René Lindhard Hansen er nyligt blevet uddannet speditør hos os. Speditør er en 2-årig elevuddannelse, der udover det praktiske arbejde her i Padborg har budt på skoleophold på IBC i Kolding.

– Jeg har været glad for, at uddannelsen er både skole og arbejde, fortæller René.

Den sidste del af uddannelsen var en fagprøve, hvor han arbejdede med forslag til effektivisering af det online bookingsystem, vi bruger til vores norske kunder.

– Vi taster mange ordrer, så min opgave handlede om, hvordan vi kan digitalisere og samtidig opretholde vores processer og service, forklarer han.

René Lindhard Hansen kommer fra Padborg. Han kender branchen godt, for han begyndte at arbejde på fisketerminal, da han var 15, og på Thermo-Transits terminal, da han var 21 år.

– Så jeg har været i fisk i en del år, inden jeg som 24-årig blev elev og hoppede over på den anden side af skrivebordet, fortæller han.
Derfor faldt det ham også naturligt at skrive til sin chef og spørge, om der var mulighed for en elevplads.

– Det er sjovt at snakke med folk fra flere dele af Europa, og det er sjældent kedeligt at være på arbejde, fortæller han.

– Det er letfordærvelige varer, vi arbejder med, så vi skal være ”on time” hele tiden, og samtidig yde en god service for vores kunder.

– Jeg synes, det har været en fordel, at jeg kender processerne på lageret, vores varer og produkter og de mennesker, der arbejder der. Det har gjort det lettere at være med til at skabe et godt flow.

– Samtidig er Thermo-Transit også et godt sted at være med gode kolleger. Som elev er der altid kloge hoveder, man kan støtte sig op ad.

René er, efter uddannelsen kom i hus, heldigvis fortsat hos os, så du kan fortsat møde ham i vores Benelux-afdeling.

Læs mere om job og karriere hos os